Outdoor
Frisk luft og fællesskab
På med tøj, der passer til årstiden. Deltag i Functional Training, hvor du både får udbytte fra din træning og samtidig fra den friske luft. Træningerne foregår på vores private terrasse i klubben.
Functional Training
Intervaller med funktionelle øvelser, som sender pulsen i vejret.
Timen styrker hele kroppen gennem naturlige bevægelser, der forbedrer din styrke, mobilitet og koordination.
Timen består af 3–5 intervaller med vægte og redskaber som kettlebells, håndvægte og TRX, hvor du får pulsen op og arbejder med både teknik og kontrol.
Instruktørerne er specialister i funktionel træning og varierer øvelserne fra gang til gang, så du altid bliver udfordret på en tryg og motiverende måde.
Et sted hvor du lærer at bevæge dig godt, uanset niveau.
Strength for Everybody
Rolig og kontrolleret styrketræning med fokus på kvalitet i bevægelsen.
Strength for Everybody er styrketræning for hele kroppen – bygget op omkring bevidste bevægelser, god teknik og nærvær i træningen. Timen er for alle, der ønsker at blive stærkere på en tryg og kontrolleret måde.
Hver time starter med en opvarmning af led og muskler, som tager udgangspunkt i dagens program, så kroppen bliver klar til bevægelse og pulsen let kommer op. Timen vil altid være bygget op omkring 4 stationer, hvor du får styrketrænet hele kroppen igennem.
Vi arbejder med frivægte, kettlebells og TRX i rolige, funktionelle bevægelser, der udfordrer både styrke, stabilitet og kontrol.